Den sidste tid på Hawaii

Fra Rikkes synsvinkel :)
Den sidste weekend tog langt de fleste til Nordkysten, hvor vi havde booket os ind på et hostel. Den stod på fis og ballade, og politiet kiggede som sædvanlig forbi og bad os om at være stille. Vi lod og ikke skræmme for det var vores sidste lørdag sammen på Hawaii, så efter politiet havde kigget forbi 3 gange blev festen lukket, men det gjorde ikke noget, for det var blevet sidst på natten og de fleste var godt ristede :)
Dagen efter tog vi på Waimea Bay som lå lige i nærheden. Her sov vi vores tømmermænd ud i mens vi stegede i solen. Puha, det var varmt!
Sidst på eftermiddagen tog vi hjem til Kalo, og jeg gik tidligt i seng :)
Mandag brugte jeg på at pakke, for nøj hvor havde jeg fået samlet meget skrammel sammen på 2,5 måneder! Det var trist at pakke værelset ned. selvom jeg glædede mig til at komme hjem til Danmark, så ville jeg bare heller ikke undvære stemningen og fællesskabet på Hawaii.
Om aftenen tog vi allesammen ud og spiste sammen med vores rejseleder og hans kone og lille søn. Det var hyggeligt, og det blev holdt et par taler og lavet underholdning.
Tirsdag var sidste dag. Lejlighederne skulle afleveres rengjorte først på eftermiddagen, så formiddagen gik med rengøring. Puha hvor var det hårdt at flytte ud! Stine, min veninde fra holdet, skulle ikke med hjem for hun skulle rejse videre med en veninde hjemmefra, så hun skulle ikke flytte ud. Vi kunne slet ikke sige noget til hinanden, for vi var begge to på grådens rand! Da lejligheden var afleveret, gik stine og jeg ned til poolen, hvor jeg badede for sidste gang. Der var en underlig stemning på holdet. Nogen glædede sig helt vildt til at komme hjem, imens andre ønskede at vi kunne blive lidt længere.
Bussen til lufthavnen hentede os sidst på eftermiddagen, og vi fløj til New York kl 19.50. Det var helt vildt hårdt at sige farvel til Stine. Vi græd som om vi aldrig skulle se hinanden igen (og selvfølgelig skal vi det!), og jeg har aldrig set en pige se så ulykkelig ud, som da Jens og jeg, som de sidste, gik igennem security. Puha det var hårdt.
Vi ventede 6,5 timer i New York inden vi kunne komme med flyet til Danmark. Det var en sær følelse at sidde i flyet og vide, at om 7 timer skulle jeg se mine forældre og kæreste igen. Først nu begyndte jeg at glæde mig - Men jeg glædede mig til gengæld meget!
Flyveturen gik godt. I Kastrup mødtes vi alle sammen nede ved bagagen og sang "Om lidt blir her stille", og vi fik sagt farvel til alle. Det var hårdt at sige farvel til de mennesker som man har delt alt med de sidste 3 måneder.
Udenfor ventede min mor, far og Anders. Det var skønt at se dem igen, og jeg kneb en lille tåre.
Ude godt, men hjemme bedst :)
Det har virkelig været en fantastisk tur, og jeg ville ønske jeg kunne komme tilbage og gøre det hele en gang til!
Jeg kan klart anbefale alle at rejse med Dansk Studie Center, for denne tur kommer jeg aldrig til at glemme!

Rikke og delfinerne, fredag 1/5-09

På vores sidste fredag, var vi en flok som tog til østkysten for at komme på delfintur. Vi kom ud på en lille båd, og så gik jagten på at finde de vilde delfiner. Vi sejlede rundt i en halvtimes tid inden vi fandt dem. Der var flere flokke, men vi valgte dem som, i følge vores kaptajn se "mest venlige" ud. Det var en flok på ca. 20 delfiner, og vi skulle være meget lydløse i vandet, for ellers ville de sætte farten op og svømme væk fra os. Vi kom ret tæt på - jeg tror jeg var omkring 1,5 meter fra dem på et tidspunkt. Det var en vild oplevelse af være så tæt på vilde dyr. Vi var i vandet rimelig længe og det satte både svømmeegenskaber og udholdenhed på prøve at følge efter delfinerne. Vi havde redningsveste på, for det er ulovligt at røre ved delfinerne, men de kom heldigvis langt op i overfladen, og flere gange så vi dem springe op i luften. Bagefter sejlede vi til et sted, hvor der skulle være gode muligheder for at snorkle og svømme med halvskildpadder. Her behøvede vi ikke redningsvestene, så vi kunne frit dykke ned i vandet. Vi så kun en havskildpadde, men vi fulgte den længe og kom meget tæt på ligesom med delfinerne. Den var ret stor, tror den var over en meter lang. Det var fantastisk at komme så tæt på, og føle sig så fri i vandet.

2 danes, 2 americans, 1 Big Island!

I vores 2. sidste weekend tog Heidi og jeg til Big Island sammen med to amerikanske gutter, Jordan og Ben. Vi fløj til Kona, hvor det siges at være bedst vejr på øen. Vi havde lejet en bil, hvilket er nødvendigt hvis man vil rundt på øen, for der findes ingen offentlig transport. Vi tog ud og så en kaffeplantage, og bagefter tog vi ned til en sortsandet strand hvor vi solede og badede. Vi fandt vores hostel, og sidst på eftermiddagen kørte drengene og ned til havnen, for Heidi og jeg skulle ud og snorkle med Manta Rokker når det blev mørkt. Manta Rokker er nogle kæmpe store, flade fisk, som er ganske ufarlige da de spiser plankton og andre smådyr i havet. På vej ud på havet blev båden omringet af delfiner, som svømmede omkap med båden. Vi så solnedgangen fra båden og da der var blevet helt mørkt blev de første dykkere sendt i vandet med store lommelygter. De satte sig på bunden og vendte lygterne op mod overfladen, hvor snorklere (os) lå i overfladen og lyste ned mod dem. På den måde fik vi fremkaldt en masse plankton, og på kort tid havde vi lavet en kæmpe ta' selv buffet for manta rokker. Det var en god aften, for antallet af manta rokker variere meget fra dag til dag. De talte det til 22 styk, og det er mange, i sær fordi en manta rokke er ca. 3-4 meter i diameter! De kom helt tæt på! Men Heidi og jeg pegede lyset væk fra kroppen, så de var "kun" en halv meter fra os. - mange oplevede at have dem 5 cm. fra dem! Jeg var ret bange for dem i starten, så det endte med at Heidi og jeg svømmede med hinanden i hånden. Det var superhyggeligt :)
Da vi kom op på båden igen og fik våddragterne af, stank vi langt væk af sur røv! Det klammeste var at drengene hentede os, og så tog vi på restaurant og spiste aftensmad! Gad gide hvad tjeneren tænkte om os!?
Dagen efter tog vi til South Point, som er det sydligste punkt i hele USA, der var ikke så meget at se, men nu har vi da været der :)
Bagefter kørte vi i vulkanparken, og så lavedampe komme op af jorden, og op af en vulkan, og vi så hvordan naturen var formet efter lavaen. Det var spændende og vi havde allesammen glædet os til at se rigtig, flydende lava, hvilket man kan se ovre ved Hilo på den anden side af øen. Men, en guide i vulkanparken fortalte os, at stedet hvor man ser lava var lukket pga. for højt svovludslip! ØV!
Så vi kørte i stedet for til Hilo - byen hvor det altid regner. Vi spiste pizza og så kørte vi over bjergene tilbage til Kona hvor vi skulle flyve hjem fra.
Vi var tilbage på Kalo Terrace omkring midnat godt trætte ovenpå en god weekend på The Big Island. Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid derovre! En weekend er for lidt, og en uge er for meget, så et sted midt i mellem ville have været perfekt!
Billeder er på vej.

Rikkes skydiving-tur, søndag d. 18 april

Søndag morgen blev vi hentet i en minibus, og kørt til nordkysten for at skydive. Da vi nærmede os flyve pladsen kunne vi se små prikker oppe på himlen; faldskærmsudspringere! Det så vildt ud! Vi ventede længe, for firmaet var underbemandet den dag. Jeg skulle springe sammen med 2 andre piger fra holdet, og vi havde hver en prof. udspringer og en kameramand med, så vi var mange i det lille Indiana Jones-agtige fly. Vi fløj 4,5 km op i luften, og jeg var den første som skulle springe. Jeg blev først nerøs da jeg stod på kanten af flyet og skulle springe, for jeg var bange for at gøre noget forkert! Men inden jeg vidste af det, var jeg i fritfald på vej ned mod jorden! Lufttrykket var så kraftigt at jeg næsten ikke kunne holde munden lukket - det var for vildt! Efter 60 sekunder trak Chad (min prof. udspringer) i faldskærmen og vi dalede ligeså stille ned mod jorden, og 5 min. senere stod jeg igen på landjorden.
Det var virkelig fedt, og jeg vil vildt gerne prøve det igen. Fotografen tog en masse billeder, som jeg fik med hjem på en dvd. Jeg skal nok ligge nogen herind ved lejlighed.

Shark Diving 12. april

Søndag d. 12. april stod dagen i hajens tegn! Vi tog bussen fra Ala Moana Centeret 6.30 til nordkysten, Hale Ewa Boat Habor. Jeg vil gerne lige nævne at jeg har et meget anstrengt forhold til hajer, og at selv en tur i Kattegat Centret kan bringe mig helt ud af fatning, så denne dag ville enten blive knald eller fald!

Vi, 15 personer, sejlede med en lille båd 3 mil ud på det store åbne hav, hvor et ca. 3*3,5 m. bur var tøjret fast. Den ene fyr kastede døde fisk i vandet, og der gik ikke 2 sekunder før hajerne viste sig. Der var omkring 30 hajer, og de kredsede omkring båden som i en klam gyserfilm! Det første hold blev sendt ned i buret, som bestod af jerntremmer og enkeltesteder var der plexiglas. Dem som blev sendt i buret havde snorkelmaske- og snorkel på, og deres eneste sikkerhed mod hajerne var buret. I mens det første hold var i vandet, stod vi andre på båden. Jeg var lige ved at tisse i bukserne da en af mændene tog et langt stykke fisk og fik en haj til at bide efter det! Simone var noget mere modig en mig, eller også flippede hun i hvertfald ikke ud i al offentlighed som jeg gjorde.

Puha! Så blev det vores tur til at komme i vandet. Simone gik først i, og inden jeg fik taget mig sammen til at hoppe i, var hun allerede fuldt optaget af at betragte de store dyr under vandet. Da jeg kom i vandet og buret blev skubbet væk fra båden, var det som om jeg slappede mere af. Simone og jeg lå ved siden af hinanden i buret, og flere gange stak vi hovederne op over vandet og skreg til hinanden, "Fuck hvor er det her sindsygt!" Jeg tror vi var i vandet længe, det var svært at have en tidsfornemmelse. Hajerne var virkelig store, og der var helt vildt mange! Der var nogle enkelte små babyhajer, men ellers var resten nogle store krabater på en 3-4 meter.

Det var som om min frygt forsvandt under vandet. Jeg fik overbevist mig selv om, at jeg rent faktisk var i sikkerhed i buret, og at hajerne helt sikkert ikke kunne lide mig. Så da frygten var væk, var der kun tilbage at nyde de store dyr og fisk som svømmede rundt mellem hinanden, og lytte efter hvalerne som sang til hianden i det fjerne.

Da vi kom op var der en sær stilhed på båden. Jeg tror det var fordi alle var så overvældede af den store oplevelse under vandet.

På vej ind mod land var stemningen igen høj, for nu var vi jo allesammen bare de sejeste og modigste i hele verden!

Vi fik øje på hvaler da vi sejlede ind mod land - en unge og dens mor. Ungen legede i overfladen; den sprang op i luften. Sikke en perfekt afslutning på en perfekt shark diving formiddag :)

Rikkes springbreak på Kauai og Maui 27.marts - 05. april 2009

Torsdag den 26. marts fik vi endelig friuge! Jeg tror alle havde set frem til denne uge hvor stort set alle havde planlagt at rejse væk fra Oahu. Det havde jeg i hvertfald, og jeg var rigtig spændt på hvad ugen ville bringe, for jeg havde valgt at rejse sammen med vores 6 drenge og Stine. Vi skulle først 5 dage til Kaui og derefter 5 dage til Maui - dog med en enkelt overnatning hjemme på Oahu i mellem de to rejsemål. Vi havde planlagt at sove i telt hele ugen, hviket nok var den beslutning som bekymrede mig allermest!

Dag 1: Fredag morgen 04.30 hentede taxaen os på Kalo Terrace. Vi var meget spændte, men træthed prægede også stemningen. Her stod vi, 8 mennesker men hver sin rygsæk, flybilletter, to telte men ikke skyggen af noget som kunne minde om campingudstyr. Det tegnede til at blive X-tripping!
Vi fløj i en halv time, og så stod vi så på Kauai - Hawaii's ældste ø: The Garden Island. Denne ø skulle efter sigende være den smukkeste og frodigste af alle øerne. Frodig? Ja mon ikke!? Øen mødte os med blæst og regn! - Heldigvis klarede det op indimellem.
Drengene fik fat i vores lejede bil - eller måske rettere sagt, vores lejede lig! Inden vi var køreklar skulle vi nemlig lige hælde benzin på, fylde luft i dækkene, og også en grundig støvsugning var nødvendigt - men så var vi også klar!



For at man kan campere skal man have et Camping Permit, så dagen gik med at købe et sådant samt at finde vores plads. Vores campingplads, eller Beach Park som det hedder herovre, lå meget smukt ned til stranden, men pga. den stride blæst lå vi lidt væk fra vandet. Det var på denne Beach Park, at vores ene telt brækkede en stang, så vi måtte sove 6 mand i et 4 mandstelt og 2 personer sov i bilen. Det tegnede til at blive en spændende uge!
Dag 2: Efter en kold nat i teltet blev det endelig morgen! Vi blev vækkede af de ca. 30 haner som galede omkap! Solen skinnede og ikke en vind rørte sig. Vi stod op og gik ned og badede i det helt klare vand i havet, hvorefter det iskolde friluftsbad kaldte på mig.
I dag skulle vi til bjergområde kaldet Waimea Canyon, som eftersigende skulle minde til om Grand Canyon i Nevada. Vi stoppede mange gange for at tage billeder og nyde de flotte udsigter. Vi så flere smukke vandfald, og en masse frodig natur. Her begyndte jeg at forstå hvorfor man kalder Kauai for den smukkeste ø, dog synes jeg slet ikke det kan sammenlignes med Grand Canyon, Nevada.



Dag 3: Søndag rev vi teltpløkkerne op og rejste videre til nordkysten, hvor vi havde booket vores næste Beach Park. Dagen gik med afrejse og ankomst, sol og leg på stranden. Vores nye "hjem" var en dejlig Beach Park, igen helt nede ved vandet. Her var mange børnefamilier, og her kunne man nyde sit kolde friluftsbad bag en afskærmning, så man ikke stod til fuld skue ligesom det første sted vi var. Da vi bookede pladsen, blev vi afvaret i morgen nordkysten, da man siger at vejret altid er bedst på vestkysten og værst på nordkysten. Men Nordkysten mødte os med høj sol, så vi var glade. Hen af aften blev vejret dog ret skiftende, faktisk var vi nødt til at lave evakueringsplaner for vores aftensmad(Spareribs, hvidløgsbrød og bagte kartofler. uhm!), som vi endte med at indtage delvis ved bordet ved grillen og delvist i bilen, når regnen gjorde sit indtog!




Dag 4: Mandag. Man kan ikke besøge Kauai uden at have været på hike! Vi kørte til Kalalau, som er en 3 mil lang hike, hvor man for enden møder et kæmpe vandfald hvorefter man så skal samme vej tilbage, så den ender i 6 mil. Jeg havde mine Kawazaki-sko på hvilket bestemt ikke kan anbefales! Stine og jeg fik os et rigtig godt grin da jeg faldt på røven ned ad en meget mudret sti! haha! Men turen var helt fantastisk! Vi gik op og ned ad bjerge, på små stier som til tider virkede ikke-eksisterende og vi krydsede floder i bogstaveligste forstand! Det var fantastisk! Udsigten var vidunderlig! En blanding af palmer, eksotiske blomster og det tykisblå hav som strakte sig langt ud i horisonten. Kan man komme tættere på Paradiset på Jorden? Vandfaldet for enden af hiken var virkelig stort! Jeg badede i vandet fra vandfaldet, hvilket var sindsygt koldt! Friluftsbadet på vores Beach Park var varmt sammenlignet med vandfaldets temperatur! Men jeg skulle bare i, for nu kan jeg sige at jeg har badet ved et vandfald!

Dag 5: Tirsdag stod vi tidligt op, pakkede sammen og kørte mod lufthavnen. Vi fløj hjem til Honolulu, hvor vi skulle sove til onsdag. Det var skønt at komme hjem til et rigtigt bad, en rigtig seng og rent tøj!

Dag 6: Onsdag d. 1. april havde Jens fødselsdag! Hurraaaaa! :-) Vi stod tidligt op, tog en taxa til lufthavnen og fløj til Maui - Vi var på den igen! I lufthavnen på Maui mødtes to af de andre grupper som havde været på Big island imens vi havde været på Kauai. Vi aftalte at vi skulle mødes og fejre Jens' fødselsdag om aftenen, og så gik jagten på det berygtede Camping Permit endnu engang. Resten af dagen gik med at slå lejr og hygge, og så kom pigerne om aftenen og festede med os - faktisk kiggede politiet også forbi fordi naboerne klagede over larmen fra musikken og syngende danskere!

Dag 7: Torsdag sov vi for en gangs skyld lidt længe, for alle var trætte ovenpå festen dagen før. Vi valgte at køre en tur op i bjergene og se noget af øen. Vi kørte fra vestsiden hvor vi havde lejr og om på sydsiden til Hana. Her så vi en sort sand/sten strand, og det kendte vandfald "Seven Pools". Det var rigtig hyggeligt, men det tog meget lang tid at komme rundt for det var på små snoede veje i bjergene. Om aftenen hyggede vi med den ene pigegruppe som havde besluttet at blive hos os på campingpladsen en ekstra nat. Vi gik meget tidligt i seng om aftenen, for drengene havde planlagt at vi skulle op på et bjerg og så solopgang næste morgen.

Dag 8: Fredag var en rigtig lang dag. vi stod op kl. 02.00 om natten og kørte til det bjerg, hvor vi skulle se solopgang. Det lå to timers kørsel væk, så vi var deroppe ved 4 tiden om morgenen. Solen ville først stå op ved 5.30 tiden, så de andre fik sovet en times tid i bilen. Men jeg kunne ikke sove. Jeg var alt for spændt! Alle havde snakket om hvor smuk denne solopgang skulle være her på bjerget over skyerne. Kl. 5.20 vækkede jeg de andre for jeg begyndte at se lyset komme frem. Ligeså stille kom lyset til syne og til sidst kom solen frem.

Det tog en time og så var solen oppe, og vi kunne mærke hvordan dens varme begyndte at sprede sig i den kun 3 grader kolde morgenluft. Vi kørte ned igen, fandt morgenmad og kørte så tilbage til lejren og pakkede sammen, for nu var det tid til at sætte kurs mod Lahaina på den anden side af øen. Her var der helt anderledes end hvad vi før havde set på Kauai og Maui indtil nu. Lahaina-siden var meget præget af Hawaii største erhverv: turisme. Hoteller og Golf Resorts var dominerende langs kysten, og overalt kørte lejede biler magen til vores - Det virkede faktisk meget sydlandsk. På vej til vores Beach Park stoppede vi ved Turtle Beach, for at sole, bade og måske se en skildpadde. Jeg så dog ingen skildpadder, og jeg syntes vandet var for vildt til at snorkle i. Men nogen af drengene snorklede og de sagde at der var utrolig smukt derude - dog så de ingen skildpadder. Vores nye Beach Park lå smukt og direkte ned til vandet, men dog skal det også nævnes at denne var den hidtil mest primitive! Her var hverken vandhaner eller bad, og toiletterne var grønne plastic skure, som vi ser dem på de danske festivaler. AD! Også denne aften endte vi med at gå tidligt i seng, men denne gang var det af ren udmattelse efter en lang dag. For første gang sov jeg godt og tungt i teltet.

Dag 9: Lørdag tog vi ind til Lahaina for at se den hyggelige turistby. Her delte vi os op i mindre grupper og gik vi rundt og kiggede butikker hele formiddagen. Så mødtes vi ved 13 tiden på Bubba Gump for at spise frokost. Det er et spisested, hvor temaet er fra Forest Gump-filmen. Her servere de alle mulige slags rejer, og selvfølgelig også de traduionelle amerikanske menuer som burgere og steaks. Bagefter kiggede vi igen butikker, og vi gik ned for at se den lille, hyggelige havnen. Anne fra den anden pigegruppe havde fødselsdag, så vi mødtes med dem og spiste aftensmad på Kimos - et sted som klart kan anbefales! (se billedet) Efter vi havde spist tog vi ned på stranden ved havnen og festede til ud på natten. Jeg gik dog op i bilen og sov indtil de andre ville med hjem til teltene.

Dag 10: Søndag skulle vi nå et fly kl. 9.30 så vi stod op 5.30. Vores telte var våde af regn, så vi proppede dem bare ind i bilerne og kørte ind til et supermarked for at finde morgenmad. Her pakkede vi så teltene ordentligt sammen, og kørte til lufthavnen. Det var fantastisk dejligt at komme hjem til rigtige toiletter og bad!
Det var virkelig en fed springbreak fyldt med oplevelser! Men det også var dejligt at komme hjem og se alle de andre igen og høre hvad de havde lavet i deres friuge! Jeg må indrømme at jeg nok er mere eller mindre færdig med at sove i telt - i hvertfald i regn og hård blæst! Som campist på Hawaii skal man være forberedt på lidt af hvert; men heldigvis er her ingen slanger :)

Simone's tur til The Big Island

Dag 1: Torsdag d. 26. marts kl. 12.30 var der for hele holdet dømt spring break, dvs. ca. 10 dages ferie, hvor man fik frit slag til at lave hvad man ville. For de flestes vedkommende betød det besøg på de andre hawaiianske øer, og for mit vedkommende skulle den største ø, The Big Island (Hawai'i) udforskes. Sammen med Mette og AC, og Karin ca. halvdelen af ferien, havde jeg lejet bil i 8 dage, lånt telt af Sara fra holdet og skaffet camping permits, som var tilladelser til at campere på de forskellige campingpladser. Så vi satte os på flyet i Honolulu lufthavn fredag morgen meeeget tidligt (kl. 5.55!) og drog mod Hilo, som var 1. stop på øen. Ude i lufthavnen i Hilo hentede vi vores lejede bil, som var en rigtig lækker Crysler Cruiser med automatgear, som AC havde fået æren at være vores chauffør i hele ugen.

Da klokken kun var 7 da vi landede, kørte vi som det 1. til vores campingplads i Hilo, som hed Kole Kole Beach Park. Første indtryk af campingpladsen var for mit vedkommende ikke det bedste. Vi var så at sige de eneste mennesker på campingpladsen, som lå lige ud til havet, og forholdene var ikke noget at råbe hurra for. Toiletterne var ude af funktion, så der var sat diverse "festivaltoilletter" op udenfor, og hvad der skulle have været et lækkert, tiltrængt varmt bad oven på flyveturen blev i stedet afløst af skuffelsen af at finde ud af, at der ikke var bad, bortset fra en halvrusten udendørs bruser uden varmt vand. Og med det regnvejr, der konstant viste sig at være i Hilo, var et bad udenfor mildest talt ikke noget, som vi havde brug for. Efter at have slået telt op, tog vi os en lille "morfar" i et par timer i teltet, hvorefter vi kørte ind til Hilo centrum og kiggede på et farmers market, hvor der blev solgt alverdens lækkert frugt og grønt. Efter markedet kørte vi til Rainbow Falls, som er et stort og smukt vandfald, og Boiling Pots, som er endnu et vandfald med nogle varme kilder. Det var virkelig smukt :)

Efter vandfaldene kørte vi til Walmart, hvor vi købte en grill og handlede ind til hotdogs om aftenen. Natten i Hilo blev ikke den bedste nat, som var rigtig kold og regnfuld, og vi fandt også hurtigt af, at vores telt ikke kunne stå distancen. Dryp-dryp-dryp sagde det, og så vidste vi godt hvad det betød..

Dag 2: Næste dag gik turen så mod vulkan nationalparken længere sydpå. Der ankom vi om formiddagen, og så valgte vi at tage ud af vandre med det samme for at få noget ud af dagen. Der var en masse forskellige hikes, man kunne tage på. Valget faldt dog på en 4 miles hike, som var ca. 6 km. Den foregik først oppe i en slags regnskov, hvor man vandrede hele vejen ned i bunden ned i et vulkankrater med størknet lava, og så hele vejen op igen. Det var en rigtig smuk tur, og en passende længde. Derefter var vi nede og se en lava tunnel, som var ret mørk og lidt skummel at gå rundt nede i. Efter besøget i nationalparken kørte vi hen til en restaurant der lå i forbindelse med nationalparken, med rigtig god mad lavet fra bunden af. Derefter kørte vi hen til campingpladsen, som lå tæt ved parken. Denne nat viste sig dog at blive den værste nat på turen. Det regnede uafbrudt hele natten, og der var så koldt, at vores fødder og ben var som istapper under det sparsomme sengelagen, vi havde taget med som dyne.

Dag 3: Tidligt om morgenen krøb vi alle 4 ind i bilen og besluttede os for at tage til Walmart og Macy's med det samme og forsyne os med varme sokker, soveposer og en presenning til teltet. Denne dag blev derfor brugt på lidt shopping, og kl. 17 om eftermiddagen tog vi hen til et sted, hvor man kunne se rigtigt rødt lava sprøjte op fra jorden om aftenen, når det blev mørkt. Det var ret vildt at se!og om aftenen lavede vi burgers på grillen, mums :)

Dag 4: Denne dag gik turen videre længere sydpå til Kona kysten, hvor vejret viste sig at være meget bedre end i Hilo. Der var der dømt sol og sommer, og cowboybukserne og de langærmede trøjer med skiftet ud med shorts og t-shirts. 1. dag i Kona blev brugt på at slå telt op og til lidt shopping og sight seeing i Kona. Der fik vi set en black sand beach, som er en strand med helt sort lava som sand, og vi kørte til South Point, som er det sydligste punkt i USA. Vi kørte også forbi et slags museum, hvor man udendørs ved stranden kunne se noget om de gamle hawaiianske indfødte.

Denne campingplads, Ho'okena Beach Camp var meget bedre end de 2 første, og vi camperede direkte på stranden, med havet som vores næste nabo. Det var meget smukt og lækkert :) Det var også her, vi tog vores første bad i 4 dage, som dog også var udendørs. Men her var vejret dog også til det. Det var dejligt :)

Dag 5: Dette var Karins sidste dag med os, hvor hun skulle rejse hjem til Honolulu igen. Mette, AC og jeg startede dagen med en tur i havet, som virkede opkvikkende kl. 8 om morgenen. Derefter kørte vi til en strand, hvorfra man kunne se til Captain Cook monumentet og til Macy's, hvor der endnu engang blev shoppet til den store guldmedalje. Derefter kørte vi Karin til lufthavnen i Kona, hvor hun skulle med flyet. Vi havde bestilt en sejltur med aftendykning med de kæmpestore mantarokker til den aften, så der satte vi kursen hen imod efter at have sagt farvel til Karin. Men til vores store skuffelse viste det sig, at Kona Honu Divers, som vi havde bestilt sejlturen hos, havde lavet den brøler at booke os til en tidligere tid, så båden var sejlet da vi ankom. Vi fik derfor 10 % rabat og fik lov til at komme med på den sejltur der var dagen efter kl. 17.

Dag 6: Dagen blev brugt på stranden på vores campingplads, hvor der blev solbadet. Nogle fik dog mere ud af solen end andre (her tænker jeg på Mette, som blev rød i hele ansigtet og kroppen, av av ;-)) Vi havde alle 3 set frem til kl. 17, hvor vi skulle ud på vores længeventede sejltur, hvor vi skulle snorkle med mantarokker i mørket. Ved 15-tiden kørte vi mod Kona, hvor vi gjorde et stop ved Panda Ekspress of fik noget aftensmad, inden vi skulle møde kl. 17 ved havnen ved båden vi skulle sejle med. Der blev givet forskellige informationer om mantarokkerne undervejs på bådturen ud til det sted, hvor vi skulle være, og vi fik alle sammen en våddragt og snorkeludstyr, som vi skulle have på i vandet. Derudover blev vi udstyret med en lygte, som vi skulle lyse med under vandet for at tiltrække mantarokkerne. Det var en helt enestående, fantastisk oplevelse at ligge dér under vandet og se de ca. 2-3 meter store mantarokker komme op til én. Jeg er glad for, at jeg havde købt mig et undervands engangskamera, så jeg forhåbentlig har fået nogle taget gode billeder af rokkerne, som jeg kan se, når jeg kommer hjem :)

Dag 7: Efter den store oplevelse med mantarokkerne aftenen forinden blev det tid til at forlade Kona-kysten. Men inden da gik turen hen til en kaffe plantage, Greenwell Farms, som er en meget gammel Kona-kaffe familie-plantage som importerer kaffe til Asien og sælger deres Kona kaffe til Starbucks. Der blev vi vist rundt af en kvinde som fortalte om plantagens historie og selvfølgelig om bønneplukningen og kaffeproduktionen. Der var naturligvis også gratis smagsprøver og mulighed for at kunne købe kaffe med hjem.

Efter dette besøg kørte vi videre langs kysten, hvor vi så en Magic Sands Beach, som er en ganske almindelig lækker, hvid sandstrand om dagen, og om aftenen skyller vandet ind over og oversvømmer stranden fuldstændigt. Der spiste vi frokost på en rigtig lækker restaurant, Jameson's, hvor vi sad under parasoller lige ud til vandet og fik lækker mad.

Efter restaurantbesøget kørte vi videre til et slags udendørs shoppingsted, Queens Market, som var rigtig hyggelig med nogle lækre, og dyre, butikker. Først på aftenen ankom vi så til Hilo igen, efter at have kørt hele vejen rundt langs kysten i 7 dage, og vi gjorde stop på vores sidste campingplads, Laupahoehoe i Hilo, som også lå lige ud til vandet.

Dag 8: Dagen blev endnu engang brugt i Macy's, hvor Mette og jeg fik lagt rigtig flot make-up af MAC make-up sælgere, og hvor der selvfølgelig blev shoppet lidt mere. Vi købte ind til en sund aftensmad, som bestod af grøntsager og brød på grillen. Vi kørte til sidst videre til Akaka Falls, som er 3-4 flotte vandfald i en smuk natur.

Til vores store overraskelse var vores telt blevet flyttet da vi ankom til Laupahoehoe af nogle, som åbenbart skulle bruge den pavillion, vi havde stillet vores våde telt ind i, til en "Sweet 16" fødselsdag. Vi flyttede derfor teltet over i en anden pavillion, hvor vi hyggede resten af dagen og vores sidste aften på The Big Island.

Dag 9: Kl. 7 skulle vi aflevere bilen ude i lufthavnen i Hilo, så vækkeuret ringede kl. 5 om morgenen. Der pakkede vi telt og det hele ned og kørte mod lufthavnen. Til vores store ærgrelse skulle vi vente i næsten 8 timer derefter på at kunne komme med vores fly kl. 14.47 tilbage til Oahu og Honolulu. De 8 timer gik dog hurtigt med lidt søvn og kortspil.

En rigtig god tur til The Big Island, som både bød på primitive oplevelser (der skal gå et par år, før jeg sover i telt igen) og oplevelser, som jeg aldrig vil glemme :)